Loading...
bolig

Mormor Mies frikadeller

Mormor Mies frikadeller var de bedste der fandtes. Der var simpelthen ingen der kunne lave dem bedre – heller ikke i dag – de havde bare den smag som frikadeller skal have. Alle i familien glædede sig til Mies deller, gnaskede sig i dem i sig når de var på besøg og savnede dem inderligt, den dag gamle Mie ikke var mere.

Det siges, at der slet ikke var noget specielt ved hendes opskrift. Den var faktisk lidt på må og få, og det var måske netop det der gjorde dellerne gode. Med hakket kød fra slagteren oppe i byen, et par friske æg fra hønsene ude bagved, godt med løg, en sjat mælk, salt og peber. Og så ellers godt med knofedt når Mie rørte godt og grundigt rundt i skålen med fars. Så blev der lagt en solid klat smør eller margarine på den gamle stegepande, og så stod dunserne der og sydede, osede og duftede dejligt i hele køkkenet.

Køkkenrenovering og gamle opskrifter

Det kan i alt fald ikke have været hendes køkkenforhold der gjorde frikadellerne så gode. Selv om der blev talt og sludret en hel masse i det køkken, så kan man næppe kalde Mies køkken for et ‘samtalekøkken’. Altså på den måde at det var moderne, fint og flot. Det kunne godt have brugt lidt renovering og måske nogle nye køkkenlåger fra www.nygammelt.dk. Men dengang betød den slags ikke så meget. Så længe dellerne var gode og veltilberedte, så var alt godt.

Mies køkken bar præg af mange års brug, kan man sige. Der var en nærmest permanent lugt af stegeos der hang tungt i luften – og også et par enkelte fedtpletter på det blomstrede tapet – men det var jo også i tiden før emhætten blev opfundet og hvor udluftning bestod i at åbne de gamle bondehusvinduer ganske kortvarigt. Det var også tiden hvor frisk vand skulle pumpes op fra brønden ude i gården, og hvor kartoffelskræller blev smidt ud som foder til hønsene.

Men hvorfor blev Mies frikadeller så gode? Måske svaret ligger i stegepanden. Der var kun en i køkkenet dengang, en stor, gammel og umådelig tung støbejernspande, som Mie mestrede til perfektion, med hendes køkkenvante hænder og iført sit blomstrede forklæde. Det er vist ikke sikkert, at den blev vasket af i sæbe hver gang den blev brugt, men måske netop det har fået selve panden til at smage nærmest permanent af frikadeller efter årevis af frikadellestegning? Uanset hvad, må svaret stå uvist hen, for kære Mie har taget opskriften med sig til himmels.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *